Goddag Danmark

De sidste dage i Sverige, var ret så hæsblæsende, med nedpakning, afsked, afslutninger og flyttemænd.

Onsdag d. 19 kom flyttemand Claus, og begyndt at pakke vores ting i kasser, efter nogle timer fik han selskab af et par lokale flyttemænd. Desværre var ingen af dem særlig gode til at pakke i kasser, ikke at der blev ret meget ødelagt, men mere at det var pakket utrolig upraktisk.

Claus havde selvfølgelig sin store flyttebil med, og den ville han sove i om natten, ude på vores lille vej, hvis bare han kunne låne et bad. Da onsdagens arbejde var slut, tog vi til afslutning på Peters skole, og Claus ringede efter en pizza til sig selv.

Torsdag blev der pakket i flyttebilen, og imens tog Peter, Viola og jeg til afslutning på Violas skole, Mogens blev hjemme og koordinerede flytningen, for indimellem var flyttemændende  ved at pakke ejers ting ned. Da alt var pakket i bilen, kom der et rengøringsfirma, som skulle gøre grundigt rent, dette er en lov i Sverige, at der skal flytte-rengøres, du kan også vælge selv at gøre det, men det er altså ALT der skal gøres, lofte, bag komfuret osv. Og godt vi veg fra vores første plan, om selv at gøre det, for det var der absolut ingen energi til på det tidspunkt. Ejers far kom, og inspicerede huset , og det blev godkendt. Og så var det ellers farvel til Österskär, og vi tog i lufthavnen.

I Kbh skulle vi forbi min søster efter nøgle, og så videre til min mors kærestes lejlighed, som vi var så heldige at kunne låne. Dvs. først skulle vi forbi huset, for at se hvor meget støv der var, efter gulvsliberen havde været igang – heldigvis var der blevet ryddet godt op. Vi sad på gulvet og spiste pizza, inden vi tog mod lejligheden, hvor der var hængt flag op, og sat champagne, sodavand og chips på køl. Herligt, lige hvad vi trængte til ovenpå nogle hektiske døgn.

Det  hektiske fortsatte dog hele julen ud, med at få nogenlunde orden på huset, få købt skabe, da der ikke var et eneste i huset, få rengjort huset, og her kunne jeg godt have ønsket, at reglen med flytte-rengøring også gjaldt i Danmark, for nogensteder var der altså ikke gjort rent i årevis, selvom ejer havde 3 katte og en hund.

Hvis jeg nogensinde taler om at flytte igen, hvilket jeg givetvis vil gøre, så mind mig venligst om at ikke gøre det i julen. Det var alt for hårdt, at komme på plads og lave lidt julehygge samtidig.

Nu er børnene begyndt på deres skoler og Mogens på arbejde – og det må blive et indlæg for sig, for det har også været lidt af en udfordring. Jeg er også gået igang med jobsøgningen, og jeg satser på at alle de “det bliver godt nok svært for dig” som jeg fået de sidste par uger, ikke kommer til at holde stik.

Hejdå Sverige!

Jeg har længe tænkt over dette indlæg, som er det afsluttende kapitel på vores 2 år her i Sverige. Jeg beskriver det bedst med fotos, men samtidig vil jeg også knytte lidt ord til.

For det har været 2 år, det har præget mig , og familien, langt mere end jeg havde forestillet mig. Det har været 2 år, med et stort socialt afsavn både jobmæssigt og venne-mæssigt.

Men samtidig har det også været 2 år, der har givet os så meget. Vi er evige taknemmelige over alle dem som har besøgt os, både venner og familie, at I har haft lyst til at tager herop, og sove på Peters seng, der hælder en lille smule til den ene side, så man kommer til at sove tæt.

Hvad jeg slet ikke havde forestillet mig, er at naturen har haft så stor en betydning for mig. Både om vinteren, hvor vi har stået på skøjter, på langrend og sågar en enkelt ferie på alpin ski. Hvem skulle have troet, at min yndligsvejr, skulle gå hen og blive minus 15, sol og vindstille. Og alle  de andre årstider, med ture til skærgården, i skoven efter blåbær, eller bare for at opdage nye steder.

Ville jeg gøre det igen ? Ja, ingen tvivl om det, dog ikke lige med det samme. Kan jeg anbefale andre familier at gøre det ? JA- men gør det ikke for at redde et forhold, for det kræver lidt ekstra at være alene, uden et socialt netværk, der lige kan tage over, når du og din bedre halvdel trænger til at være alene. Men gør det, hvis du vil have nogle oplevelser sammen med din familie, som måske er udover det sædvanlige.

Det vi vender tilbage til er knap så ukendt – og dog. For skolen er ny, huset ditto – og min jobsituation er endnu ikke afklaret. Se, det bliver spændende at tage hul på alt det nye.

Vi takker for for alle de fine oplevelser, vi har haft her i Sweet Sweden!

Jeg løb Sthlm ½ marathon YAY!

Viola begyndte til skøjtning

Vi finder svampe i haven

Og hvilken høst

Forenden ligger Violas skole

Vi havde hyggeligt besøg fra Smilets By

Århusianerne havde vi med i Globen

Kusine Tone besøgte os

Vi tog med færgen til Åland

Smukke Åland

Peter og jeg var på rundvisning og koncert i Koncerthuset

Bagefter så vi på skiløb rundt om slottet. Heja Sverige!!!

Pauser må der til!

Her fortsætter sneen med at vælte ned , og vi fortsætter med at skovle den væk – og nyde den. Indimellem er det, som at bo i et Disney-eventyr, hvis altså bare jeg ser bort fra de huslige sysler, skænderierne mellem Peter & Viola og generelt flytte-stress. Sneen ligger virkelig , som var det Walt Disney der havde tegnet det. Særlig idyllisk var det, da vi skulle til julebord på den lokale, i fredags, hvor sneen dalede ned og Solbrännan havde dækket op med alskens skønne svenske jule-specialiteter. Det var vores eneste julefrokost og vores afsked med området – og det blev en meget hyggeligt og velsmagende afsked.

Søndag var det afsked med Stockholm, det gjorde vi ved at tage til julekoncert på Operan. Traditionelle svenske julesange blandet med opera, en forestilling som gjorde os i julehumør, og som ikke var længere, end at selv Viola kunne rette sin opmærksomhed mod scenen hele tiden.

Jeg tror det er meget godt, at vi får indlagt små pauser hist og pist, for der er en del at se til, også selvom jeg er hjemme, og kan gøre meget i løbet af dagen. For samtidig med, at der skal pakkes og sorteres, ser der også en hverdag der skal passes.Vi skal også sørge for at Peter & Viola får en ordentlig afsked med Sverige – især vennerne. Peter har næsten overstået sin, mens Viola skal have kage med imorgen, og små kort til hele klassen, med sin nye adresse på.

Derfor må der pauser til- som denne, når jeg skriver blog. Nu går den ikke længere, tilbage til sorteringsarbejdet, kan fortælle at Violas værelse er never-ending, jeg smider ud og hun producerer.

Nordlys

Det der nordlys, jeg har ønsket at se, er ikke dukket op endnu. Heldigvis kan jeg se smukke billeder af det, her hos Jonna Jinton– som også beskriver sin hverdag i det nordlige Sverige, både i tekst og fantastiske billeder.