Peter og Pensionisterne

Igår var det tid til skole/hjem samtale, med Peters lærer, og i den forbindelse har de unge fri. Efter veloverstået og rigtig god samtale, var Peter & jeg blevet enige om at tage et smut til Sthlm, fordi NU er det virkelig snart, ved at være sidst chance for at tage på udflugt, en helt almindelig hverdag.

Vi var kommet overens om at aflægge Waldemarsudde et besøg, mest fordi der var en udstilling med den finsksvenske kunstner Helene Schjerfbeck. Hende var jeg faldet for, da vi var i Helsinki i sommer – hvor der var en udstilling med Helene Schjerfbeck, med bl.a dette maleri “En liten flikas nacke” (med undertitlen : og ser ud på den første sne).

En liten flickas nacke af Helene Schjerfbeck

Udstillingen nåede vi ikke -derfor skulle vi naturligvis se den her i Sthlm. Desværre var det fine maleri ikke med, men til gengæld så mange andre, især en række fascinerende selvportrætter, hvor alderdommenes, i hendes øjne, forfald bliver portrætteret.

Der var også adgang til “slottet” , hvor Prins Eugen boede – fantastisk 180 graders udsigt. Peter & jeg var enige om, at der gad vi godt sidde og kigge ud over vandet , og følge med i trafikken på havet.

Udover et par babyer, var Peter helt klart den yngste af alle, og muligvis også den gladeste. Jeg  har da aldrig oplevet så mange sure pensionister samlet et sted. De skældte en del ud, ikke på os, men på andre pensionister, der formastede sig til at komme til at tale, mens de fik en rundvisning.

Vi efterlod de sure – og hoppede vi på sporvognen, for at komme lidt længere ind mod byen, hvor vi skulle have lidt frokost. Det blev en kyllingsandwich til mig, som så LÆKKER ud, indtil jeg sat tænderne i den, og opdagede at de havde brugt brød med rosiner i.  Ej men det kan man da ikke – noget af et dårligt match, men nu er jeg heller ikke så begejstret  for rosiner, sådan i det hele taget.

Peter ville et smut om Carl Malmstens butik, fine klassiske svenske møbler – smukke sofaer og lænestole. Så vi prøvesad en del, og klappede og rørte ved dejlige tekstiler og smukt træ.

Næsten lige overfor ligger auktionshuset Bukowskis, og der ville jeg godt ind for at bare lige at snuse rundt, da der var visning ” Höstens Contemporary”. Masser af fantastiske ting, fotografier, malerier, møbler – især møbler, og mange danske. På den ene side lidt kedeligt, at der er så meget dansk, men på den anden side også imponerende at de stadig har så store indflydelse, de danske gamle designere (Jacobsen, Wegner, Kjærholm osv).  Peter fandt et stykke kunst af Donald Judd, som var så var farverigt og flot – men en snas for dyrt til os (udråbspris kr 1.8 mio).

Vi begyndte at længes efter forstaden, og ikke mindst togturen hjem, hvor vi kunne hvile fødderne og hovederne, ovenpå endnu en rigtig god dag.

Advertisements
med emneordet , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Isabella Löwengrip

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Att vara någons fru

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

LeavingWoman

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Blogsbjerg

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

CAKIES

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Marens Blog

Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.