En sportsidiot taler ud

Det er nu 5 dage siden 1/3 at min menisk blev fjernet – og jeg er  imponeret af min krop… – imponeret over, at man næsten kan være 100% fit efter så kort tid  ( ok – så 75% da.. – eller jeg kan da i hvert fald gå). Så er du (også) en halvgammel, sur  mand  med ondt i knæet – så kan en knæoperation anbefales.

Og så giver det jo tid til at fundere lidt over tilværelsen som udlandsdansker. Når en sportsidiot kommer til et nyt land, åbner der sig  en  verden af nye muligheder. Det er ikke længere interessant om Brøndby banker FCK – nu handler det om AIK og Djurgården, om Zlatan Ibrahimovic er verdens dyreste fodboldspiller – og pludselig finder man sig selv foran radioen lyttende til afgørelsen mellem AIK Stockholm og  CSKA Moskva…  (http://www.svenskafans.com/fotboll/BRAGDEN-I-MOSKVA-453432.aspx) .

Min nye favoritklub hedder Brommapojkarne.  Jeg har aldrig set dem spille, men de har flotte trøjer og så er navnet jo fantastisk. Det minder om juniorkampene mod “Vejle Kammeraterne” for ret mange år siden . At Brommapojkarne også spiller ganske godt og er en klub, som har udviklet masser at store svenske spillere – det er i denne sammenhæng helt ligegyldigt.

Og der dukker helt nye sportsgrene op.  I vinterhalvåret handler alt selvfølgelig om ishockey, og hver morgen er der rapportage fra den amerikanske hockey liga med status om, hvordan de svenske spillere har klaret sig. Jeg har lært nye bynavne som Skellefteå og Jävle (begge ligger i toppen af den svenske isliga).  Der er så meget vintersport i TV, at selv Camilla er begyndt at følge det svenske skilandshold.

Og så er der jo innerbandy…

Innerbandy er en sportsgren, som bare findes i Sverige (og Rusland) og at Sverige kommer i VM finalen fejres hvert år over hele landet. At man kan have sin egen sportsgren, som ikke engang er smuttet over Øresund til Danmark, er jo utrolig spændende – og jeg har derfor studeret den svenske innerbandy kultur nøje (mens Viola skøjtede i hallen ved siden af).  Alle svenske børn spiller innerbandy, og forældrene følger kampene entusiastisk med tilråb og flag. Der er en helt speciel stemning omkring innerbandy  – det virker som om konkurrencen er erstattet af hyggelig  samvær, både på banen og på tilskuerrækkerne – noget som fodboldklubberne  (og forældrene) måske kan tænke lidt over, når børnene ikke længere gider at spille fodbold.

Hvis det er hyggeligt på innerbandy banen, så er der ikke meget hygge i den svenske sportspresse. Det danske landshold strejkede fordi journalisterne skrev grimt om dem – den var aldrig gået i Sverige.

Det værste eksempel var da den tidligere FCK spiller Oscar Wendt spillede en skidt – meget skidt – landskamp. I Danmark havde han fået karakteren “bedre held næste gang” – de svenske journalister skrev ham straks af holdet. Han måtte stille op for åben skærm og undskylde, at han havde spillet så dårligt – og landstræneren måtte forklare, hvorfor han i det hele taget havde udtaget ham.

Journalisterne bærer dog ikke nag – de kan lynhurtig går fra “stening” til jubeldans. Det svenske håndboldlandshold missede kvalifikationen til VM – og dommen var hård. Men “Junioraktigt”, “sjukt stort besvikelse” blev lynhurtigt vendt til  “världsklass” og ” jätteinsats” da Sverige havde slået Danmark i OL.

Der var forøvrigt  også ret mange kommentarer fra naboer og kolleger om lige præcis den kamp  – og i sådanne situationer er det jo skønt at have to hold at holde med.

Trætte ovenpå en hård dag, på hhv, skole og operationsbordet

Pilen sikrer at det korrekte ben bliver opereret

Reklamer
med emneordet , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Isabella Löwengrip

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Att vara någons fru

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

LeavingWoman

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Blogsbjerg

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

CAKIES

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Marens Blog

Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.