Jeg stod og børstede mine tænder den anden aften, og pludselig hørte jeg et højt gys, eller måske rettere et hvin, fra soveværelset. Det var Mogens, der var trådt ind i soveværelset, og opdagede at jeg havde glemt at lukke for vinduet.
Det blev godt nok udmeldt, for at et par uger siden, at foråret officielt var kommet til Stockholm Län – siden har det så med jævne mellemrum sneet og nattefrost. Så vores soveværelse var frisk og meget koldt.
 |
Her er stadig så koldt, at fuglebadet er bundfrossen hele dagen |
Påskeferien er ved at være godt igang – da jeg fulgte Viola påskeharen i skole her til morgen, var her helt stille. Tydeligt at en del allerede er taget på ferie, i hytten eller måske den sidste skitur.
Viola har påskefrokost idag i skolen, og tog afsted udklædt som påskehare. Kostumen blev til i et samarbejde mellem Viola og mig – og den var virkelig nem at lave. (Hvis du vil vide hvordan, så se under Krea fanen).
 |
Ører og hale er lavet af en gammel pelskrave, jeg fandt i gemmerne |
Peter har mulighed for at være
påskkärring imorgen , men han er desværre ikke længere lige så tosset med at klæde sig ud, som Viola ( jeg) er .
 |
Påskkärring |
 |
Denne påskkärring ser sød og mild ud |
Vores ferie er dog ikke begyndt endnu, der er lige en skoledag torsdag og så går det løs.
Peter tæller ned til sin Spaniens-tur, og jeg overvejer hvordan, jeg kan få kringlet mig med på den tur. Jeg kunne ellers godt bruge en uge i Lloret de Mar, i en liggestol med en masse bøger. Jeg skulle nok lade være med at blande mig, eller næsten ikke…eller i alle tilfælde kun blande mig i de vigtige ting.:-)