Årets flødeskumskage

Så blev årets eneste flødeskumskage indtaget – det må være noget med at jeg faldt i gryden som barn, eller rettere arbejdede hos en bager som ung, og i mange efter ikke spiste flødeskumskager. Ikke fordi de var dårlige, men fordi jeg bare havde fået nok, af at stå i den søde duft at kage.
Faktisk havde jeg ofte, til familiens store glæde (som bestod af bl.a 3 teenagere), en hel othellolagkage med hjem. En othellolagkage i kasse, passer forøvrigt på en bagagebærer.

Igår valgte vi en semla, den svenske udgave af fastelavnsbolle. En bolledej med kardemomme (selvfølgelig), lidt mandelmasse i midten, og toppet med flødeskum smagt til med vanille og flormelis. Ikke tosset – men efter en halv måtte jeg kaste håndklædet i ringen.

Viola venter spændt – med sommerfugl malet i ansigtet

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Isabella Löwengrip

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Att vara någons fru

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

LeavingWoman

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Blogsbjerg

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

CAKIES

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Marens Blog

Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.