En hvid verden

Tænk at 5 cm sne, kan gøre én så glad. Det var absolut ingen problemer med at kommer op i morges, hverken for børn eller voksne, da vi så ud af vinduet og kunne konstatere at det havde sneet hele natten. 

Peter blev igen sendt afsted i sin tynde og måske endda for små, nike-sko. Han havde fået tilbudet om nye, men det tilbud afslog, han mente Mogens og jeg bestemte for meget, og at han ville finde nogle meget pænere støvler på et andet tidspunkt. Det kan godt være, men så er sneen jo smeltet. 

På vej i skole

Ser da egentlig meget hyggelig ud 



Peter nåede jeg ikke at fotografere, inden han smuttede afsted i sine kolde sko. Så i stedet får I, et foto af hvor langt vi er nået med Shanes kalender. Vi er gået lidt døde , primært fordi Peter og Viola skændes som sindsyge når de laver den. De sidste dage tror jeg, at jeg bare hygger mig med den.



Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Isabella Löwengrip

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Att vara någons fru

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

LeavingWoman

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Blogsbjerg

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

CAKIES

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Marens Blog

Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.