Persikohy

Per-sikohy, Persi-kohy, Per-sik-ohy…… havde mine problemer med at dicifrere dette ord, indtil det gik op for mig at det var persiko-hy, som i ferskenhud. I hvilken forbindelse jeg stødte på ordet husker jeg ikke, men det kunne godt lyde som et ord fra en Victoria Holt bog. Men det er nok 30 år siden, jeg sidst har læst noget af hende. (jo jo det står jeg gerne ved )
Med disse sprogvanskeligheder i baghovedet, er det måske meget godt, at jeg skal starte på “svensk som andet sprog” på mandag.

Her smelter sneen , og vi kan se mere og mere af vores have. Vi kan også se at udlejer har haft et brag af en nytårsfest, og at raketaffaldet næsten slår indre Vesterbro. Her i huset er der faktisk også god plads til at danse,  så vi må se at få nogle venner vi kan invitere – altså udover de danske!  Altså vi er jo i god tid, så mon ikke lykkes.

I weekenden var  vi i Norge – også kunne man måske tænke, hvorfor tage til Norge, ligner det ikke bare Sverige til forveksling? Og det gør det altså ikke – i alle tilfælde ikke omkring Drammen og Sørlandet.

Mogens blev i Drammen sammen med NS (norsk svoger) og DS (dansk svoger)- de skulle til fodbold, mens jeg, Peter og Viola tog med NSØ  (norsk søster) og alle hendes børn (Herman, Erle og Solveig), på Sørlandet. Hvor NS ‘s forældre har det skønneste sted, en gammel fredet arbejder bolig. Som ligger fantastisk og bare er så hyggeligt indrettet. Vejret var så godt lørdag, at vi kunne sidde i haven med en kop kaffe, men der var fortsat så meget sne, at børnene kunne kælke. Og Herman og Peter kunne lege “total usynlige Ninja-jægere” – som forsøgte at snige sig helt lydløst ind på os andre!

Jeg havde husket kameraet og hele tasken med nr. 2 linse, og oplader-  MEN havde fandme glemt kortet! Og er I klar over hvor mange kodakmoments jeg gik glip af. Der var de oplagte, af søde børn der bare væltede rundt og havde det skægt, og den smukke smukke natur. Men sgudda også den grill vi endte med at spise aftensmad på, på vej til Norge. Al maden kom direkte fra fritøsen, og det hele var indrettet med ternet voksduge, kunstige blomster over det hele, og malerier med motiver fra Venedig. Grillen ligger i Ramstad, skulle I få lyst til at smutte forbi.
Lidt foto fik jeg med hjem, de er i indlægget herunder.

Nu vil jeg se lidt i en havebog, jeg er jo rimelig meget på bar bund lige på det område. Har dog spottet de første vintergækker!

Dagens navn : Ester
Dagens vejr: 4 grader og sol
Har læst:  Sysskon kärlek (Someone special might be closer than you think” af Sheila O’Flanagan  – Virkelig dårlig bog , andet er der ikke at sige
Læser:  The Sorrows of an American af Siri Hustvedt. Undrede mig over, at jeg ikke havde læst den før, det havde jeg så også, men sikkert på dansk, derfor huskede jeg ikke titlen.
Den er god, og kan sagtens tåle at blive genlæst.

Musik jeg hører : Anne Jarvinen  “Jag fick Feeling”  og Peter Bjorn and John ” Gimme some”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Isabella Löwengrip

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Att vara någons fru

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

LeavingWoman

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Blogsbjerg

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

CAKIES

Redigeret hverdag, om en dansk familie, bosat nord for Stockholm - og hvad det kan bringe med sig!

Marens Blog

Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.